AWAKE IN NATURE    Natur Baseret Mindfulness

AWAKE IN NATURE står for at vågne op til alle de facetter, som det indebærer at være menneske. Naturen støtter helt naturligt op omkring denne proces, da vi både kan spejle os i naturen, læne os ind i naturen og lære af den. Naturen er ikke optaget af, om du er rigtig eller forkert, om du er kroget, skæv, rynket, gammel som træet på billedet – ung eller billedskøn. Her skal du ikke leve op til noget. Du kan blot være dig selv – alle sider er velkomne.
Når naturen ikke viser sig fra sine allermest barske og voldsomme sider, inviterer den til at åbne sanserne – lytte, mærke, dufte, føle. Når det ikke handler om overlevelse i naturen, kan du i naturen få mulighed for at dvæle, være nærværende og mærke livet, som det nu udfolder sig.

Naturen inspirerer og kan bruges som et spejl til at kunne møde sin egen indre natur – det blide, det bløde – det vilde og barske og alt derimellem.

AWAKE IN NATURE Inviterer til
– at slippe præstationer for en tid
– fordybelse og væren i naturen
– nænsomt at udforske sindet og til blidt at møde sig selv med et åbent og venligt hjerte
– at åbne sanserne, forbinde stilheden i naturen med sin egen indre stilhed

AWAKE IN NATURE har dybe rødder i mindfulness som et grundlæggende værktøj.
Når vi træner vores sind gennem mindfulness giver det mulighed for at stilne sindet og komme i kontakt med naturen inde i os,
Mindfulness – Nærværet og tilstedeværelsen tillader os at lytte dybt ind i os selv og vores omgivelser. For at kunne forstå og lære fra naturen, har vi brug for en særlig sensitivitet, som blandt andet kan udvikles igennem mindfulness.
Denne sensitivitet giver adgang til glæde, modtagelighed, en anerkendende tilgang til dig selv og andre.

AWAKE IN NATURE har dybe rødder i Dharmaen, Buddhas lære, som med stor fordel kan anvendes af alle. Læren er tidløs og universel i forhold til at forstå det moderne menneske, samt at kunne forstå, hvad der skaber vanskeligheder i vores liv og, hvordan vi kan mindske vanskelighederne og dermed bruge vores resurser bedst muligt.

AWAKE IN NATURE

Natur Baseret Mindfulness

Skabt af Eva Broby Johansen på baggrund af mange års erfaring med mindfulness og det at kombinere mindfulness med at være i naturen - tæt på træerne i skoven, ved vandet og ude i de åbne landskaber.

 

De lange kig og vidderne kan sætte vores menneskelige sider ind i andet perspektiv.

 

Morgen meditation oktober 2016 i den californiske natur og sammen med uddannelsesgruppen AWAKE IN THE WILD

Få lydfilen "Naturmeditation på sanserne"

Når du tilmelder dit Eva Brobys nyhedsbrev, får du en gratis lydfil med en naturmeditation på cirka 15 minutter

Tak for din tilmelding. Mail er på vej til din indboks med et link, du skal aktivere.